
Jeg tror, der er historier overalt i hverdagen, hvis vi blot ser efter dem. Derfor handler mange af mine historier om at lege og finde på historier.
Jeg vil gerne hjælpe fantasien tilbage i vores dagligdag, fordi den mere end nogensiden er under pres. Fantasi er en superkraft, som vi skal passe godt på - især hos børnene. Den kan tænde for drømme og leg. Den kan endda hjælpe os med at lære om vigtige emner som fx mangfoldighed, stress og savn, som nogle af mine historier berører i en let tone.
Jeg debuterede som forfatter og illustrator i 2023 med Frisk fnidder, og er i 2025 udkommet med opfølgeren Rumfalafel. Jeg tegner også på online-striben @Being_to_Being på Instagram.


